I det særdeles natur skønne Bork, med kort gåafstand til Bork havn, restauranter, indkøbs muligheder, badning samt surfing, tilbydes dette hyggelige murede fritidshus på 83 m2 med tilhørende carport på 32 m2 og udendørs vildtmarksbad. Huset fremstår i pæn og vedligeholdt stand og er opført i 1994 og beliggende på blind vej, med skøn udsigt til natur.
Indvendigt tilbydes følgende indretning. : Entre / bryggers med klinkegulv, plads til vaskemaskine og garderobe samt skabsplads.
Stort værelse med plads til dobbeltseng samt skabsplads.
Pænt stort lyst badeværelse med sep. bruseniche, gulvvarme, hvide klinker på gulv samt vægge.
1 pænt lyst værelse, med plads til dobbeltseng og skabsplads.
Dejligt stort lyst køkken / alrum / stue i et, med et pænt hvidt elementkøkken, plads til stort spisebord og hyggelig opholdsstue med gode møbleringsmuligheder, udgang til den skønne store solrige træterrasse, brændeovn og varmepumpe.
1 pænt lyst værelse med køjeseng og med udgang til skøn stor solrig fliseterrasse.
Hele huset har malede rustiklofter samt flotte indvendige døre samt lyst laminatgulv pålagt.
Der er en særdeles stor træterrasse, hvor der er en overdækket del, så man kan sidde om aftenen og nyde udsigten til naturen.
Hele Fritidshuset fremstår i god samt vedligeholdt stand og sælges til overtagelse, efter nærmere aftale.
Fritidshuset er udlejet igennem udlejningsbureau.
Har Du lyst til en uforpligtende besigtigelse, af dette spændende murede Fritidshus, da kontakt venligst vort kontor.